Joseph Mallord William Turner var en vild maler. Det kan være fristende at putte ham i den poppede postkortskategori med “Flotte solopgange og skibe” men der er meget mere på spil. Som det rammende står i omtalen af den aktuelle udstilling på ARoS;

Han gjorde sig forestillinger om det uopnåelige hinsides, og han skildrede den storslåede og uberørte natur, hvis kræfter og perspektiver rakte ud over menneskets fatteevne. Samtidig var han i stand til at udtrykke en længsel efter en samhørighed med universet.

Fra udstillingsteksten

Inden besøget på ARoS nåede jeg lige at se filmen “Mr Turner” der er en fin intro til mandens liv. Mike Leighs film kan ses på Filmstriben og den den genskaber flere af Turners berømte malerier i levende live. Han havde en knudret liv med et sært forhold til både kvinder og familie, ikke mindst sin far som han boede sammen med i 30 år. Han var optaget af naturvidenskab og optiske effekter på en måde der giver mindelser om Olafur Elliassons tilgang til direkte oplevede fænomener. I filmen ser man ham udtale ARoS udstillingens titel “Sun is God” lige inden han dør (han sagde det muligvis nogle uger inden han gik bort). Mennesker virker ikke til at spille en særlig stor rolle i hans malerier. Han malede ofte efter hukommelsen og hans billeder viser ofte en slags indre overjordisk verden snarere end den forsøger at afbillede “virkeligheden”.


De billeder Turner malede hen mod slutningen af sit liv minder mig ganske meget om den danske maler Eske Kaths. Han har lavet billeder som er fulde af overjordisk lys og heftige kontrastfarver som f.eks hans udsmykning af Nørrebro Bibliotek . Men hans udstilling på Trapholt i 2019 “Den Fundamentale Usikkerhed” var for mig et ret uhyggelig fremtidssyn med ukontrollérbar natur, indre og ydre kaos, og klimaforandringer. Jeg synes der er noget næsten psykedelisk og overjordisk over både Turner og Kath. Der er ingen mennesker på Kaths billeder, kun os der betragter de øde knivskarpe landskaber. Jeg kan rigtig godt lide begge malere, selvom de begge har dybe dimensioner af noget foruroligende og (for mig) ofte uigennemskuelig symbolik.

Turner udstillingen på ARoS slutter 6. marts 2022, og meget apropos kan man frem til den 12. marts se Eske Kath værker i århus hos Charlotte Fogh.