|
|
| Spørgsmål:
Hvilket rejseselskab
stod for jeres tur til Egypten?
Svar: Send
mig lige en mail hvis du vil vide mere, så sender
jeg dig lidt uddybende info om dette! Vi var meget
tilfredse med det selskab vi rejste med.
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave en skoleopgave om Egypten, kan
du ikke lige finde ud af hvor mange kameler der bor i Egypten
/ Sende mig noget om Egyptens historie / Fortælle mig
hvad egypterne lever af osv. osv.?
Svar: Nej det kan jeg ikke. Du lærer
intet af at spørge et tilfældigt menneske på
Nettet om paratviden. Prøv hellere selv at søge
oplysninger f.eks på World
Factbook, Rejsesider
eller noget helt tredie.
Der er nok at finde og det er altså ikke nok at gå
ind på Google og skrive "Egypten" og tage
det første resultat!
Spørgsmål:
Må jeg "Låne" fotos fra dit
rejsesite til eget brug?
Svar: Generelt ikke uden at spørge mig først.
Til kommercielle formål kan jeg levere højt opløselige
udgaver til beskedne priser.
Send mig en mail og hør nærmere.
Spørgsmål: Hvordan er prisniveauet
i Egypten?
Svar: Det er billigere at gå ud og
spise end i Danmark, men ikke så meget som man måske
skulle tro. De steder man kommer er jo næsten udelukkende
for turister, så man skal generelt ikke regne med at
tingene er mere end 20-30% billigere end i Danmark.
Spørgsmål:
Må jeg "Låne" dine billeder
til eget brug?
Svar: Generelt ikke uden at spørge mig først.
Til kommercielle formål kan jeg levere højt opløselige
udgaver til beskedne priser.
Send mig en mail og hør nærmere.
Spørgsmål:
Hvordan skal man opføre sig i Egypten?
Svar: På arrangerede rejser til Egypten kommer
man som nævnt kun på steder med mange turister,
så der er ikke så mange problemer i praksis. Men
ikke noget med bare lår i templer osv. Der er mere om
skik og brug her
Spørgsmål:
Kan man rejse på egen hånd i Egypten?
Svar: Personligt ville jeg ikke gøre
det, men det er nok også et spørgsmål om
temperament. Vil man gøre forsøget bør
man holde sig til steder hvor der kommer mange turister, og
ikke køre selv i øde områder. Trafikken
dernede er ret vanvittig, så egen lejebil er vist også
for de extra modige. Du kan læse mere om disse ting
på denne
side.
Spørgsmål:
Hvordan er klimaet i Egypten?
Svar: Vi var der i April og der var temperaturen
25-30 grader så det var fint. I sommermånederne
står termometret ofte på "Ulideligt"
så hvis man har mulighed for at undgå højsæsonen
bør man absolut gør det.
Spørgsmål:
Hvad SKAL man se i Egypten?
Svar: Der er ingen vej uden om pyramiderne
i Giza ved Cairo, dem skal man se. Det er også spændende
at overvære et Light & Sound show ved et af de store
attraktioner (f.eks ved Sfinksen eller Karnak templet i Luxor).
En sejltur på Nilen er også et must. Med mindre
man er meget historisk interesseret behøver man ikke
at se en hel stribe templer, det blir hurtigt småkedeligt.
Jeg ville godt have været lidt mere ud i ørkenen,
og der findes også arrangerede køreture ud i
sandet som skulle være meget spændende.
Spørgsmål:
Hvor kan jeg finde flere oplysninger om at rejse
i Egypten?
Svar: Der er masser af info og links på
rejsesiden
"At rejse er at leve"
|
|
|
|
|
©
Bjarne Tveskov 2004 |
|
|