| Spørgsmål:
Hvilken udlejer benyttede
I?
Svar: Hvis du sender
mig en mail så sender jeg dig lidt info om dette
+ links
Spørgsmål:
Hvornår var
I afsted på turen til Norditalien?
Svar: Vi rejste den dag Frederik og Mary
blev gift og var således væk de to sidste uger
i Maj 2004. Hvis det på nogen måde kan lade
sig gøre at tage afsted udenfor højsæsonen,
kan det varmt anbefales. Dels er det billigere, dels er
der selvsagt bedre plads på motorveje, overnatningssteder,
seværdigheder osv.
Spørgsmål:
Er der mange praktiske ting at forholde sig til med
sådan en autocamper?
Svar: Lige når man har fået alle
de tekniske detaljer gennemgået og har fået udleveret
nøglen virkede det lidt overvældende. Men som
med så meget andet vender man sig hurtigt til rutinerne
med at slå køleskabet over på gasdrift
når man holder stille, at checke vandbeholdning og de
andre småting. Tømning af spildevandstank og
toilet bliver osse rutine når man har prøvet
det en 2-3 gange.
Spørgsmål:
Er det svært at køre en autocamper?
Svar: Nej, det var forbavsende uproblematisk, se
mere på siden om køreturen
Spørgsmål:
Hvor man man finde mere information?
Svar: Et godt site er Campingdanmark
der har artikler og links om autocampere, udlejning og campinglivet
generelt.
Spørgsmål: Hvad kostede turen?
Svar: Med billeje, benzin, camping- og vejafgifter,
mad osv. kostede turen totalt set cirka 18000. Bemærk
at vi rejste i Maj som typisk er den mellemdyre periode og
at camperen var en af de mindre modeller (camperleje kan godt
løbe op i dobbelt så meget pr. uge som de 4500
vi gav)
Det kostede typisk 100 kr. per nat at bruge camperpladserne.
Nogen gange lidt mere og det kan vist godt være dyrere
i højsæsonen.
Spørgsmål:
Er der meget at spare på at afhente camperen
i Tyskland eller Sverige?
Svar: Ja, det er der faktisk. Ofte kan man spare
1500-2000 per uge ved at hente camperen uden for Danmark.
Og skal man alligvel sydpå er det en god idé.
Bilen er så på tyske plader og man må ikke
køre med den i Danmark. Man kan dog få en gennemkørselstilladelse
hvis man f.eks skal videre til Norge eller Sverige.
Spørgsmål:
Er der noget I ville gøre anderledes en anden
gang?
Svar: Vi ville gerne have mere tid, tre uger ville
have været mere passende med det program vi havde. Næste
gang tager vi cykler med, det er praktisk til småture,
ved indkøb osv. Det ville have været rart om
der havde været navigatorsystem i bilen (det er der
dog som regel også i de større campere)
Spørgsmål:
Er det en god rejseform hvis man har små børn?
Svar: Vores drenge var to og fem da vi var
afsted og det gik helt fint. Sammenlignet med alm. bilferie
er det en ren fest at have bord/stole, køleskab, senge
mv. inden for rækkevidde mens man kører gennem
Europa. Vi havde sat vores egne autostole over i camperen
hvor drengene sad under kørslen. Og ellers er det jo
bare med at holde en masse pauser, have godt med bøger
og spil og den slags med. Drengene blev køresyge et
par gange i Alperne, men så må man jo bare holde
ind og ta' en slapper.
Spørgsmål:
Ellers nogen tips?
Svar: Kig på flere campere og flere
udlejere inden I bestemmer jer. Find en vogn som passer til
jeres behov.
Sørg for at vaske bilen lidt undervejs. Det fik vi
ikke rigtig gjort og det var et hestearbejde at få camperen
helt ren inden aflevering. Autovasken i Flensburg hed Aquafant
og ganske rigtig var det lissom at vaske en elefant (tror
jeg) !
Lad være med at starte med at køre ud på
små veje og ind i større byer. Det kan hurtig
blive lidt for "spændende" at navigere med
sådan et skrummel på steder man ikke kender. Start
stille og roligt ud og tage jer god tid de første dage.
Spørgsmål:
Hvorfor er der ikke flere fotos af jer der var med
på turen?
Svar: Min kone og mine børn skal selv
have lov til at tage stilling til om hvorvidt de vil udstilles
på Nettet. Og det vil de ikke, selvom de ellers er pæne
at se på :-)
|