Og
hvordan er det så at køre sådan en camper?
Det er faktisk meget komfortabelt at sidde højt hævet
over trafikken med godt udsyn og god plads omkring sig.
Hele familien kan på en måde være sammen
mens man kører og man kan altid tage et extra stop
og få en lur eller en mellemmad.
Her kører vi lige i nærheden af Innsbruck i
Østrig hvor vi overnattede på vej til Italien.
Man kan godt køre lidt hurtigere end som så,
men generelt holdt vi os omkring de 100 km/t. Så presser
man ikke vognen og det er så dejlig let at regne ud
hvor mange timer man skal køre...
Ikke værst med denne udsigt fra Campingpladsen. Vi
fandt de steder vi ville overnatte via en stor guidebog
der lå i bilen. Heri var der oversigter over en masse
autocamper pladser, og så ringede vi simpelthen dagen
før eller på selve dagen og checkede om de
havde plads. På de omtalte pladser er der næsten
altid mulighed for at tanke drikkevand og tømme vandtank/toilet.

Vi var en tur inden i Innsbruck i regnvejr bl.a for at kigge
på det berømte "Goldenes Dachl" som
er bygget i 1500 tallet (guldtaget kan skimtes øverst
til venstre nedenfor)

Endnu en smuk campingplads med fantastisk udsigt ved Klausen
i Norditalien. Et godt sted at gøre holdt og det
er lige ved E45 (Her er linket
til campingpladsen)

Sådan skal det gøres... Et ældre tysk
ægtepar kom i denne skjønne camper med en lille
VW Lupo bag på til udflugterne.
|