gaabBESTYRELSEN beklager Vi skal beklage de lay-out mæssige forstyrrelser der i denne forekommer. Det skyldes at den medarbejder som centrerer ugens gaab.dk tekst er medlem af Teknisk Landsforbund og vi har i forbindelse med storkonflikten valgt at lock-out'e ham fra redaktionen vha. en metalkæde med tilhørende hængelås. Så snart vi har nået en løsning som er tilfredsstillende for alle arbejdsmarkedets parter, vender vi tilbage med korrekt opsætning af teksten. Taget med bukserne nede Efter en kort men opslidende valg-kamp er det rart at kunne gøre som Uffe og komme videre med sit liv og nogen af de ting som virkelig betyder noget her i livet. Som f.eks det faktum at der igen er faldet ro og fred over såvel den danske del af nettet såvel som TV-sendefladen. Mandag aften kunne man således se et ganske muntert lille program på TV-Danmark, kanalen som nu kan bryste sig af at have overhalet TV3 som landets næststørste, kommercielle TV-kanal. Programmet handlede om en mand ved navn Frantz Christophersen der fortalte om hvordan det er at være dværg i dagens Danmark. Frantz er indehaver af Dværgenes Booking-Bureau som lejer dværge og spastikere ud til reklamefilm, musikvideoer, som modeller osv. Personligt vil han af princip ikke lade sig leje ud til dværgkast eller -strip. Han lagde dog ikke skjule på at hvis andre, f.eks den spastiker han har i stald, vil tage ud og strippe så for hans skyld ingen alarm. Det ville ligge fjernt fra gaab.dk's tankegang at gøre sig morsomme på en minoritets bekostning (vi foretrækker af princip at lægge os ud med det tavse flertal) men tanken om en nøgen spastiker i fuldt vigør under spejlkuglen på et provinsdiskotek kan godt give æn en kende dårlig smag i munden. Men; hvis du står og mangler en strippede spastiker til en familiefest eller en børnefødseldag så giv da endelig Frantz et ring på 40 62 07 46. Der synes at være en særlig klausul i programerklæringen for DR2 der siger at der skal sendes mindst et program om ugen hvori der indgår transvistitter og/eller transseksuelle. Nogen ville påstå at dette er grunden til at kanalen har så svært ved at snige sig op på seertal som ligger over usikkerhedsmargen i målingerne. På den anden side kan denslags programmer, hvor folk står frem og fortæller om sit særprægede dagjob eller hobby godt gå hen og få en vis succes (spørg bare Porno-Lasse, som idag inviteres til talkshows i den bedste sendetid). Når vi nu er ved emnet, findes der også en anden, lignende TV-genre, nemlig den såkaldte følelsesporno. Her bliver folk ikke taget med bukserne nede om knæene, men så at sige med sit eget liv uden på tøjet. Denne genre dyrkes flittigt af dansk TV og her handler det som regel om autister, folk som ligger for døden, vordende adoptivforældre, hjemløse og andre med store, tunge problemer. Der er ingen tvivl om at disse programmer i visse tilfælde kan være en hjælp for andre i samme situation, men man kan med rette stille spørgsmål ved hvor grænsen mellem "folkeoplysning" og jagt på seertal går. I et svagt øjeblik kunne man godt mistænke visse tilrettelæggere og dokumentarister i bevidst at vælge "ofre" som appellerer til vores lyst til at kigge med, på steder hvor vi reelt ikke har ret meget at gøre. For nogen uger tilbage kunne man følge tre vidt forskellige danske familier gennem deres hverdag. De to programmer havde meget høje seertal og vidner om at danskerne godt kan lide at sn.., øh, se hvordan hinanden sådan går og har det til daglig. Den ene familie havde en hang til at deltage i quizshows og konkurrencer mens den anden med sit kristne udgangspunkt tydeligvis ikke gik ind for svangerskabsforebyggende midler. Den tredie familie havde styr på karrieren og boede i det klassiske PH-lampe/Montana-reol/Paustian sofa-helvede. Denne familie fik efter eget udsagn en del ubehagelige, anonyme henvendelser efter udsendelserne og har idag delvist fortrudt at de medvirkede. Billederne af den treårige, overtrætte og smågrædende søn som blev slæbt rundt på en kunstudstilling var da heller ikke ligefrem med til at styrke sympatien for karriere-Danmark... Thomas Winding som alle omkring-de-30-årige husker klart og tydeligt fra deres 70'er barndom udtalte sig fornylig til Euroman om den voldelige tendens han ser i danske film; "Jeg tog på et tidspunkt et bundt manuskripter med over på landet - jeg bor egentlig på Ærø - og jeg læste i en uge, og da stod jeg på et tidspunkt ude i haven og nærmest græd af lede over alt det jeg havde læst. Jeg synes, det var så modbydeligt". Og der er da heller ikke så meget Super-Karla over dansk film idag, det skal helst være noget med nogen som bliver skudt i knæene af en højtråbende narkoluder mens kameraet dingler rundt i lokalet. Ikke at der er noget galt i det og selvfølgelig er "Titanic" ikke blevet den mest sete film i .dk fordi folk vil ind og se en masse uskyldige mennesker drukne, men fordi det er en vigtig del af handlingen. Nettet har selvsagt også sine udgaver af det nysgerrige TV-øje og der er da heller ingen tvivl om at vi vil se mange interessante muligheder for at følge helt almindelige danskeres liv via det allestedsnærværende net. Snart vil vi se folketings-cam (gaab i ordets sande betydning), ventrefløjs-cam (sponseret af PET) og sidst men ikke mindst kan du godt begynde at glæde dig til gaabCAM, live fra redaktionen...Zzzzzzz.

1 9 9 8 © g a a b . d k