Calacanis-drengens hemmelige venture var Maholo som Valleywag beretter;
The site provides about 4,000 curated results at the moment, with a goal of 10,000 by the end of the year. Points for a contrarian approach: the orthodoxy is that only machine indexing of the web can satisfy users' obscure curiosity; Calacanis says that doesn't matter because the top 10,000 search terms account for about a quarter of all queries. They're also the terms against which the majority of text advertising is bought.
Det andet link er en over tre uger gammel "nyhed", opdagede først da jeg skulle finde en KBH togbillet ifm. R9.0 at Rejseplanen har fået en ordentlig og tiltrængt opdatering. Nice.
-Han er kendt for i perioder at skrive mange indlæg – somme tider over 1000 om måneden. Indlæggene er ofte skrevet i, hvad han selv kalder "telegramstil" og er præget af frie associationer og krydret med citater alle steder fra.
-Han er tidligere medlem af Fremskridtspartiet, men blev ekskluderet, da han nægtede at følge et påbud om at tage bad inden medlemsmøderne.
Skulle lige til at skrive at det kun var hardcore landsbytosser, der ikke sprang med over i DF - men efter at have læst wikipediartiklen, må jeg sande at begrebet landsbytosse i dette tilfælde ikke er rummeligt nok for Bo Warmings vedkommende. Med al respekt for Bo Warming, naturligvis.
Her er 26 Reasons What You Think is Right is Wrong. Altid godt at minde sig selv om at man har masser af blinde pletter i sin måde at se verden på. Ikke at man selv kan se hvad for nogen pletter det er, men sundt med en viden om at de er der. Måske noget for de overophedede "debattører" hos Nyhedsavisen hvor debatterne efterhånden er megetlangtude.
BBC gearer op til en kommende serie og kåring af den mest visionære person gennem tiderne. Madonna er med, men mon ikke Da Vinci drengen ligger lunt i svinget dér. Minder mig om et af mine favorit ordsprog; There is a fine line between vision and hallucination.
Jeg har før nævnt min facination/irritation af ordet "billeder" udtalt som "bidler". Og sandelig om man ikke midt i primetime nu kan høre Lotte Thor Jensen(?) proklamere at man kan få nyhederne på nettet i "levende bidler" via DR Update. Hvis jeg skulle lave en konkurrent til 23 og Flickr skulle den helt klart hedde:
Denne blog udgør vel nærmest underholdningsafdelingen i tveskov.com koncernen. Af og til leger jeg med tanken om at bloggen også kunne være PR-afdeling, videncenter eller måske noget helt tredie. Men det kommer som regel ned til noget med en Return on Investment der ikke rigtig hænger sammen. Men måske en dag, har bare ikke fundet det rigtige twist endnu.
30. maj bliver en stor dag. Ikke nok med at det er min fødselsdag, men samme dag starter Connectas perlerække af Sunrise seminarer om blogs, wikis, deling, casting og alt det. Garanteret værd at checke ud, og mon ikke også det bliver værd at følge når Jobs og Gates for første gang i årevis mødes og konverserer in public senere samme dag.
Google bliver skumlere og skumlere og skumlere for hver dag. Man kan sikkert google sig frem til diverse lev-uden-google guides og vær-mere-bange-for-google-end-for-MS artikler, men hvorfor ikke bare droppe the Big G og finde sig en ny searchengine?
Instituttet for referencer til forældede teknologiplatforme i hip-hop barsler idag med to klassiske eksempler. Det første kommer fra Public Enemy der på tracket "ain't nuttin buttersong" proklamerer;
Good enough to know no endo, Throw it out the window, Along with the Super Nintendo.
Og Busta Rhymes kommer på "Fire it up" med en melding om hvorledes han i sit automobil benytter sig af et knapt så kendt medieformat;
No need for alarm, Right now I'm cruising to the sounds of my enhanced CD-ROM.
Interaktiv BBC tidlinie over Englands historie. Quite nifty, men jeg har på fornemmelsen at man godt kunne have lavet et mere tilgængeligt og intuitivt interface. (Sådan et indlæg her kunne sådan set lige så godt have været lavet på min del.icio.us konto, men hvor mange ville se det dér...?)
Nu er der sådan cirka 89 bøger i min bookshot pulje; Konceptet er simpelt. Jeg smider de bøger jeg har læst ned på gulvet, tager et snapshot og tilføjer nogle korte fotonoter på 23. Det synes jeg flere skulle ta' og gøre.
Google kan ikke være helt rask når den i skrivende stund har mit indlæg om Nyalliance.dk på første resultatside. Mit komikerfoto på "23" med Khader og Co fra Nyalliance ranker osse højt af ukendte årsager. Generelt ser sider fra 23 ud til at ligge rigtig godt på Google.
Noget af det der er så trippy ved nettet er at der ingen reel skillelinie er mellem Kode + Repræsentation + Indhold. Vi bruger nettet til at repræsentere ting fra den såkaldt virkelige verden, men vi bruger osse nettet til at skabe ting og tale om ting der kun eksisterer på nettet. Og det er dér at det trippy'e element for alvor sætter ind. Fik mig til at tænke på noget som Terence-drengen engang sagde i Wired;
"Part of the myth of the alien," says McKenna, "is that you have to have a landing site. Well, I can imagine a landing site that's a Web site. If you build a Web site and then say to the world, 'Put your strangest stuff here, your best animation, your craziest graphics, your most impressive AI software,' very quickly something would arise that would be autonomous enough to probably stand your hair on end. You won't be able to tell whether you've got code, machine intelligence, or the real thing."
Jeg tror da nok lige der er nogen der har haft den store Flash-pengepung fremme da Bølgen i Vejle skulle søsættes. Check 3D animationen nederst på forsiden, meget habil rendering dér.
[Update. Hartvig fortæller at det er Eyecadcher der står bag de lækre streger]
Khader er udtryk for lækker stil og god smag på linie med at drikke dyr økologisk te og høre Arctic Monkeys. Khader er med sine lige dele sød karamelsovs og benhård action-man den ideelle mandetype anno 2007. 50% Rambo og 50% Hugh Grant.
Tilbragte lidt kvalitetstid med Nokia N95 igår, quite nice, GPS hører helt klart til i telefonen og ikke i en separat dims. N95eren mangler lidt lækkerhedsfaktor og dér vil iFonen nok slå hårdt tilbage. Og selvfølgelig lurer der allerede nye Nokiaer i horisonten, f.eks ser Nokia N82 ud til at være en lækker "konkurrent" til N95.
Congrats til gutterne fra Traceworks, de har lige fået 30 mill. til videre udvikling. Der er bonuspoint for det fede firma-founder foto:
Også congrats til the Barco-boys for deres andel i det afsindigt lækre MGP 2007 video setup i Finland. Leif fra Barco fortæller;
Systemet der afvikler det hele hedder Green-hippo En af sangene havde helt op til 600 lag. I dette setup er der 5 computere med 7 output til sammen som hver især afvikler et område som f.eks. catwalken. De løber alle i sync. til den overordnede tidskode ligesom lys og special effects gør det samme.
Separated at birth? Kontrapunkt og Joost: (Det er Kontrapunkt nedenfor:)
Hvor køber journalisterne deres crack henne? Blot fordi der er en tæller på forsiden af Nyalliance.dk er det altså ikke ensbetydende med at partiet har det antal medlemmer som tælleren viser. Så hold liige lidt igen med "Ny Alliance bliver større end 3F/DF/FDF/DFDS inden aften" overskrifterne, ikk?
Hvad snakker du om? Jeg har personligt fremskrevet prognosen baseret på 5 minutters observation af siden i går aftes og inden skt.hans er der mere end 700.000 medlemmer, hvis det nuværende tempo fortsætter :-)
Det var som om forsidebilledet på Nyalliance.dk mindede mig om noget jeg havde set før. Hmmm. Alliance-forside-montagen må iøvrigt siges at høre til i SUOMP kategorien (Særdeles uforsigtig omgang med Photoshop). Hvem skriver den bedste billedtekst/titel til den nye alliance?
Det er ikke agurka-tid endnu, men burka-tid er det blevet tidligt i år. Her er et stemningsbillede fra Sort Stues gruppemøde i børnehaven mælkebøtten lidt uden for Århus, til gengæld skuffer Burka.com fælt.
Rune v. Anni er virkelig stærkt stof. Alien vs. Predator. Freddy vs. Jason. Anni må siges at føre klart på point med sit fyldige svar på Runes meget tilbageholdende "velkommen".
Det bliver snakket rigtig meget om innovation for tiden. Meget af snakken kommer fra folk som ikke ville kunne innovere sig vej ud af en telefonboks, om så deres liv afhang af det. På den anden side behøver man ikke at være øksemorder for at kunne skrive kriminalstof til avisen. Og man må også godt påpege at ens morgenæg er dårlig kogt uden at man nødvendigvis kan lægge et bedre æg selv. Alt dette bringer mig på let og uelegant frem til dagens pointe;
Uanset hvor stort og forkromet et udviklingsprojekt er, uanset hvor mange strategier, planer, rapporter, processer og gode intentioner der er dynget sammen, så siger 20+ års erfaring følgende; Når det egentlige arbejde skal laves, ender det altid hos tre klovner i et lille mørkt rum.
Alt efter temperament og talent kan man så vælge om man vil være en af dem der ALTID eller ALDRIG sidder i det lille mørke rum. Og dette er ikke historien om den ensomme idéulv versus den kollektive intelligens. Dét spørgsmål er mere komplekst end som så, mere om dette snarest.
Send en kommentar