Så er der rød front på tveskov.com... En gang var denne blog blå, så blev den grøn og nu vil de semirøde nuancer præge stedets pixels for en stund. Desuden fotos til højre, takket være 23. Håber I kan li' det, ellers har jeg spildt en hel time af mit liv.
Dagens techno-fix; Apple kommer til at sælge en bunke intel Mac Mini'er, muligvis osse en del iPod Hifi fiduser. Og SonyEricsson lancerer mange goodies på Cebit.
One more thing. Mac Mini skulle være god til HDTV og hvis ellers rygterne om en snarlig iFlix bix taler sandt, kan download af film i HD kvalitet ned på en billig Mini godt blive en killer-combo for Apple.
Der foregår en evig kamp om hvilket firma der har den mest intelligens-fornærmende slogan. Lige for tiden vil jeg mene at Statoil fører på point med "Statoil forandrer hverdagen".
Og mens vi er dernede, så er der ikke meget kød på årets bedste(?) TV-Reklamer. Temaet er tydeligvis "Vi anpriser din ligegyldige øl/bil/kamera/whatever via dyre colorgradede computermanipulerede realoptagelser". Det virker forholdsvis kedeligt, måske skulle firmaerne bare købe nogen AdWords for pengene istedet. Der er dog en ok idé i denne Sagem reklame.
Hvorfor er alle de små piger klædt ud som prinsesser til fastelavn? Jeg kommer lige fra børnehave og ditto klasse og, drengenes kostumer var fordelt på en 10-15 forskellige temaer, mens pigerne (som sædvanlig) næsten uden undtagelser var lyserøde glimmerprinsesser. Hvad er det lige der er gang i dér? Gruppepres og flokmentalitet? Kønspolitisk fallit? Mangel på rollemodeller? Traditioner? Biologi og genetisk determinisme? Eller en dødelig combo af førnævnte? Jeg aner det ikke, hvis nogen har et bud, hører jeg gerne nærmere (og ikke noget med at påstå at det er heelt anderledes i dit barns børnehave, for det er jo løgn :-)
Er du nu også sikker på at der ikke er lige så stor/lille forskel på snehvide, askepot og barbie som der er på batman, ninjaturtel og pirat? Som barnepige for to knægte kan jeg tit komme i tvivl om hvad det egentligt var de legede eller skulle forestille og de blir' grusomt fornærmede hvis du ikke har styr på b-daman forskellen til beyblade... men det er jo værre end at forveksle barbie med bratz?
Rigtig god pointe. Det er garanteret blot min manglende evne til at skelne nuancer i prinsesseuniverset der er på spil. Som så ofte skal man finde svaret i sig selv, og som far til drenge er min fokus på drengeuniverset.
Hm arme jer i prinsesseland - det er åbenbart anderledes, der hvor mine niecer bor. For den ene skulle være penalhus, den anden skulle være slikbutik. Og sidste år var en af deres vender boller i karry!!!
TV mediet forsøger at assimilere Nettet så godt det nu kan (og det er ikke ret godt). Først kom "Surfing Suzy" og nu kommer BRAVO : Outrageous and contagious Viral Videos eller som det kommer til at hedde på dansk; Bubber møder Netsummary i Helvede.
Er det kun mig der er træt af remixede undergrundskort? Eller skulle man simpelthen bare smide benzin på bålet og lave et helt totaaalt vildt mashup af Barcelonas undergrund hvor stationerne er navne på Web 2.0 firmaer, bygget oven på Google Maps. Det ville give 1 mio. besøgende i døgnet.
Coldplay sangen "Speed of Sound" blev solgte sang nummer 1 milliard på iTunes. Hvad mon video nummer 1 milliard bliver?
Jeg er før blevet inviteret til TED konferencen i Monterey. Det kunne garanteret osse være superspændende, meen det koster så lige 4K$ at komme ind + det samme i transport/ophold.
Den gode Jobs er ikke demo-ufejlbarlig som denne muntre video dokumenterer.
Love this stuff; State of the Union Parsing Tool. Hvem laver en dansk version, så vi kan få lidt hvem-sagde-hvad-hvornår sjov med de danske politikere.
De femten mest irriterende bizz-klichéer ifølge denne artikel;
1. At the end of the day 2. Solution 3. Thinking outside the box 4. Synergy 5. Paradigm 6. Metrics 7. Take it offline 8. Redeployed people 9. Core Competency 10. Win-win 11. Value-added 12. Get on the same page 13. Customer-centric 14. Generation X 15. Alignment
Hvis jeg skal pege på tidens mest irriterende danske ord, så må det blive "bekymret". Prøv for sjov at lægge mærke til hvor mange der er bekymret over et eller andet i løbet af en ganske almindelig mediedag. "Eksperter kalder udviklingen bekymrende" er tidens mantra nummer et. Der er yderst sjældent nogen der svinger sig helt op til at være alarmerede eller møghamrende irriterede over noget. "Mor er ikke vred, mor er bekymret" og "Jeg føler lizzom at jeg er bekymret over at du har parkeret din Hummer H2 oven på mine fødder"...
Flemming Rose i Washington Post; Why I Published Those Cartoons. Hvad er det lige for nogen tegninger han snakker om, er der nogen der kan opdatere mig på det?!
Peter Svarre om " Bagstræberisk branding" [Via Classy];
Reklamebranchen er på mange måder en forbavsende branche – forbavsende bagstræberisk og konservativ. Vi står i dag over for en af de mest radikale medierevolutioner siden fjernsynet forvandlede hele den vestlige verden til vegeterende sofaslaver, og alligevel kører reklamebranchen videre i samme rille, som man altid har gjort.
Ansvar for indhold kræver vel indhold. Men måske gælder der andre regler for en webblog, som sådan en hedder hos Tidens Kvinder.
af plok
Hehehe...Damn it for en tåbelig stave/tastefejl. Den er rettet!!
Men selvfølgelig har virksomheden bag et medansvar - de skal jo vælge deres 'ansigter' udadtil - ligesom det gør sig gældende i alle andre ansættelser.
Men når man blogger for en virksomhed/magasin whatever...ja så skal man jo også have en eller anden grad af frihed til at skrive som man nu gør....ellers bliver den ene jo bare en forlængelse af det andet. Og det er uinteressant.
Jeg er totaalt klar til den ugentlige hyggetime med Troels Kløvedal i bar røv og svævende samtale som Classy så poetisk udtrykte det; Venstreorienterede nisser til søs. Se det af alle de forkerte årsager i aften kl 2000 på DR1. God fornøjelse.
Helt seriøst, jeg synes at Abdul Wahid Pedersen er et herresejt navn. Jeg kommer til at smile hver gang jeg hører det. Ved egentlig ikke hvorfor, måske fordi det har en afvæbnende multikulturel flavour på sådan en hyggelig Ole Lund Kirkegaard agtig måde. Navnet overgås mht. coolness nok kun af Feng Shui Konsulent og numerolog Zirkelina Petersen fra Brønshøj.
En åbenlys god idé; Podcasts af unversitetsforelæsninger. Martin Jørgensen fra Vertikal er osse vild med Podcasts. MEN hele Podcast konceptet med at skulle synkronisere en ikke-wireless dims med en computer føles nu lidt som en overgangsløsning. Forhåbentlig går der ikke længe inden 3G telefon eller lignende er podcastplatfrom number one.
Når man ser gigantskærmen bag på Fuji Finepix V10 kameraet nedenfor, kan man ikke lade være med at tænke at det kunne være cool at have et cam der lignede et (lidt tykt) 10X15 fotografi (dvs. skærmen skulle dække HELE bagsiden af kameraet). Det ville i sandhed være WYSIWYG fotografering, og man kunne have det stående tændt på skrivebordet med nyeste snapshot af kæresten/konen/junior.
Det virker som om man ikke rigtig kan bruge sit "Sølv-abonnement" på Berlingeren til så meget mere? Efterhånden er de fleste aflåste artikler kun for Guld-folket.
I disse for vort land osv. er der trods alt ting man kan glæde sig over. F.eks er det en daglig fryd at huske på at Poul Nyrup ikke er statsminister mere. Hvis han var, ville vores ytringsfrihed for længst have været sendt til mellemøsten i en lille fin papæske med rød sløjfe omkring med kærlig hilsen fra Poul og Mogens.
tsk. tsk. Billig kommentar, Bjarne. Måske var sagen ikke kommet så langt hvis Nybbe havde været PM? Desuden giver du ham og Mogens alt for meget credit, hvis du tror de havde kunne pille ved JP's ytringsfrihed..
af Poul Krogh
Billig is my middle name. Måske var sagen ikke kommet så langt hvis Nybbe havde været PM? Måske ikke, måske var det end i et festligt Rushdie 2.0 tivoli. Who knows. Blot er det efterhånden en kende trættende at høre på Poul og Mogens vi-kunne-ha-gjort-det-bedre Show, når man tænker tilbage på hvorledes de herrer selv "håndterede" den slags sager i sin tid.
Nyrup havde ALDRIG fucket det her op på den måde Fogh har. Ligeså talentløs Nyrup var som visionær leder, ligeså dygtig var han som sagsbehandler. Og for Fogh forholder det sig stik modsat. OG så må man aldrig glemme at Nyrup var dygtig på udenrigspolitik, i modsætning til Fogh.
Ligeså talentløs Nyrup var som visionær leder, ligeså dygtig var han som sagsbehandler. Fogh er arrogant på en konsistent måde, Nyrup synes jeg var arrogant på en lidt utilregnelig sagbehandler-agtig måde, og jeg er ikke overbevist om at det var gået bedre med Poul ved roret. Og det hele bliver jo en gang kontrafaktisk historieskrivning som ingen har det endelig svar på. MEN som det gamle ordsprog siger; "Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, derfor bør man dømme folk på det de gør, ikke det de siger.
Der synes jeg at 'konsistent arrogant' er det bedste argument for at overveje om den nuværende situation er ok. Så hvis jeg vurderer aktuel håndtering af udenrigspolitik, velfærdsreform, EU debat... så er jeg ikke imponeret
Jeg synes, at I skal ta det lidt roligt. Der behøver jo ikke at ligge væmmelige bagtanker, konspiration, infantil naivitet eller andet bag, som det kan svare sig at bruge krudt, taster OG onlinetid på. Det ku jo være, at bloggen bare er en genvej for hende til hurtigt at komme på nettet, hvis hun nu ingen erfaring eller viden har om det i forvejen. Maria Stokholm er vel næppe den første skuespiller, der har en hjemmeside. Det er faktisk et fagligt krav, at man synliggør sig. Er den ikke fiks, er den ikke færdig, er den slet ikke en blog, er den en ulv i fåreklæder, eller hvad er der i vejen? Styr udenom! Det er tilladt. Når jeg reagerer på jeres indlæg/kommentarer, er det fordi I ser spøgelser. Og det ved jeg, for det er mig, der har hjulpet Maria Stokholm med at skyde genvej til nettet. At det IKKE er en "rigtig" blog er sandt. Men som sagt: Rolig nu!
Du og MariaS er ved et uheld kommet med i en ongoing, årelang og helt igennem uskyldig metabloggerjoke. Beklager. Jeg lover hermed at styre udenom og aldrig mere besøge omtalte site.
Who Ya gonna call? ”Operation Workbusters” er den største kampagne om genaktivering i Danmarkshistorien. 450 tidligere slagteriarbejdere fra Danish Crowns nedlagte slagteri i Odense skal genplaceres i nye job. Se mere på sitet og check Traileren.
Patrick Damsted hopper af blog-knallerten, ihvertfald for nu. Meen jeg satser på at få ham til at gæsteblogge her på kanalen inden årets sidste påskeæg er spist. And that is a promise... :-) I mellemtiden skal Dr. Damsted have kæmpe credit for sine intelligente skriverier og for at være the Godfather of Danish Podcasting og en sand foregangsmand på feltet. Man kan sagtens høre at Patrick er en erfaren professionel radiomand. Listen and learn, kære wannabe podcastere derude.
Tag et kig på videoen af Aperture (Nej, macnørder det er ikke det der program fra Apple). Fundet via min yndlingsblog infosthetics.com.
Og kald mig bare kynisk, men jeg er efterhånden sikker på at Apple helt bevidst lader små "gode nyheder" som denne dryppe ned over villige fanboys som villigtspreder dem og dermed holder buzz-faktoren oppe. Og jeg er ret sikker på at Apple fremover vil sprede sine produktannonceringer mere jævnt hen over året, fremfor at bruge alt krudtet på de gode gammeldaws keynotes. "Mac Mini - Nu med gummidutter i krom!!" annoncerer Apple og sekunder efter blogger macfolket løs og hundredevis af lænestolsgeneraler skriver gratis klummer om hvad det nu vil betyde for verdenssituationen. Det må være en drøm at lave produkter der er så virale...
(Winther aka. julehjælpen, dvs. ikke Tveskov, siger:) 1. udgave 11. oplag, stå der ude i kolofonen til den udgave af Morten Ramslands Hundehoved, som jeg har anskaffet mig. "11. oplag? Wow!", tænkte jeg, da jeg så det, og "Hvorfor mon kun 11?", tænker jeg nu, da jeg har læst den i en seks otte bidder. Milde Skaber, det her er klasse if I ever saw it. Niveauet er fra starten meget, meget højt, men fra omkring midten af bogen begynder det simpelthen at stige, og da historien løber tør for sider sker det i en eksemplarisk slutspurt af en blød peak med både fast knyttede og løst forbundne ender. Den her bog er skrevet, som jeg altid hemmeligt har gået og ønske mig, at det en dag ville lykkes Svend Åge Madsen at skrive. Læs den læs den læs den.
Gode tips om applikationsbygning hos del.isi.ous ellerhvaddeterdethedder.
Denne humørartikel fra Berlingeren sendte mig lukt ind på denne side. Utroligt hvad man kan med Flash nuomstunder. Hvis man vil lave sit eget flashbaserede animeret-kattekilling-på-vinrød-baggrund-og-klimbim-soundtrack fødselsdagskort, så ser FlashFAQ.dk ud til at være en fin ressource.
Og vi er på vej til normaliserede tilstande i .dk når gårsdagens "Mest læste" på EB.dk var; 1. Hvem har de bedste balder? 2. Laban sælger smugler-colaer 3. Hvem er hende Dario? 4. Kvinde på 19 kilo føder barn 5. Bevidstløs og forslået fundet i snedynge 6. Mand uden tissemand
Gammelt indlæg der spørger; Who wants to own content?
Distribution is not king. Content is not king. Conversation is the kingdom.
Anders Høeg Nissen spørger (meget fornuftigt); Hvor kommer alle de meninger fra?. Det minder mig om noget Hugh Macleod skrev tidligere på året "Thanks for treating opinions like gold". Meninger er gratis, man kan få tusindvis af dem på Nettet. Og hvis jeg ligefrem ville betale for velformulerede, letkøbte meninger kunne jeg få mig et abonnement på Politiken.
Danmark er blevet fornærmet på det groveste (se tegningen nedenfor). Kjerulf opfordrer til modaktion så vi kan få stoppet denne grove hetz. Jeg tror dog der skal ret meget til at fornærme det danske folk. Så skulle det nok hellere være noget med at antyde at "Matador" er en møg-TV-serie eller (censureret af kulturredaktøren)
Interessant tråd hos SvN om hvordan man bedst filterer bozoerne ud. Jason og Co. har introduceret en troldehat til dem der skriver grimt, men idéen om langsomt at fade troldenes kommentarer ud virker også lovende. Dagens nye ord (for mig) er i den forbindelse Disemvoweling.
Jeg har ikke så meget at sige lige for tiden. Nogle ting bliver meget små, mens andre bliver meget store i disse dage. Jeg vil hermed bruge min ytringsfrihed til at holde mund. For nu...
Meeen, vi skal lige have et lækkert link: Makingthemodernworld.org. Funky interface og godt indhold, brug lidt tid dér [Via Many]
Punkt tre på Politikens liste over mest læste artikler giver håb for fremtiden;
1. Interpol advarer om flygtende al-Qaeda-folk 2. Sverige tvunget ind i Muhammed-sagen 3. Ny overraskende forskning om ørevoks 4. Dokumentation: Verdens øjne hviler på Danmark 5. Al-Qaeda gruppe: Hak danskere i småstykker
Jamen, det er da fantastisk nyt - og i det her debatklima ville det da også være rart, hvis vi én gang for alle kunne få renset ud i øregangene, så vi bedre kunne høre hinandens argumenter!
Wikipedia viser (igen) tænder med den superopdaterede entry om "sagen".
Og så facineres jeg af den måde nogle Københavnere siger "Bidler" på (istedet for "Billeder"). Undskyld min uvidenhed, men er det noget som især er udbredt i visse områder af hovedstaden, eller hvor kommer det fra?
Lidt i samme ærinde kan nævnes den særlige københavnske udtale af ord som 'spøgelse' ('spøvelse') eller 'reglement' ('revlement'). Det er ikke kun i fjerne østfynske provinser, man taler sjovt ;-)
af Kvistgaard
Jeg har en gang hørt en fonetiker give en meget overbevisende forklaring på det med "bidler". Jeg husker den selvfølgelig ikke i detaljer, men pointen var, at det _ikke_ er geografisk bestemt, hvor man siger det ene eller det andet. Det har mere noget at gøre med, at antallet af lyde bliver reduceret i "bidle"-udgaven og derfor rent udtalemæssigt er mindre udfordrende.
Og på wikipedia er en danske redegørelse for forløbet også meget up to date: http://da.wikipedia.org/wiki/Muhammed-tegningerne Det er vist første gang det for alvor lykkes.
Erfaringerne viser, at fire timers ugentlig undervisning i ti uger er nok til at lære analfabeter at forstå indholdet i en avis.
Programmet viser de 300-700 mest almindelige ord ved siden af tilhørende billeder, samtidig med at en stemme hjælper med forklaringer.
– Det er ligesom et dukketeater. Ordet bliver vist og forklaret nogle gange. Så deles det op i stavelser, der så bruges til at danne nye ord. Så lærer folk alfabetet efterhånden, i stedet for at lære det først, siger Malene Rasmussen.
De er efterhånden gamle, men der er mange gode idéer i IDEOs visitkort koncepter.
Det er uhyggeligt når noget der starter som en lille perifær og lokal mediesag pludselig bliver til en global krise af episke proportioner. Ja, jeg taler naturligvis om Kevin Federline sagen som er kommet totaaaalt ud af kontrol i de sidste 24 timer.
OK så kører vi 1999. Dette er fra min mail-bakke 29/6-1999 12:05: ---------------------------
SÅ ER DET NU, der skal være registreret inden 1. juli - check nedenstående.........
Jeg har fået følgende tilsendt: Et firma kaldet Tradehall giver gratis aktier væk som reklame-gimick i start perioden. Jeg husker et "lille" firma ved navn Yahoo, som tidligere benyttede sig af dette trick (Yahoo er i dag mere vaerd end AP Møller og Teledanmark tilsammen). Så det er nu chancen er der...
Interesseret, så er det hos "http://www.tradehall.com" Når du kommer derhen så skal du klikke på 'Sign up for Tradehall member loyalty FREE STOCK program' Klik derefter på "I Accept" i bunden af siden.
Udfyld så med dine informationer og brug mit nummer XXXXXXX som sponsor reference. Du vil så modtage 1 gratis aktie.
Du vil derefter få tilsendt en mail med en adresse til en side hvor du så skal registrere endeligt. Her skal skrive dit kaldenavn din adgangskode og dit referencenummer.
Der er ingen garanti for at dette selskab bliver til noget stort, eller at aktierne nogensinde bliver noget værd, men til gengæld er aktierne fuldstaendig gratis - der bliver ikke spurgt om kreditkortnummer eller andet svindel. Der er med andre ord tale om en gratis option - man kan ikke tabe noget ved det - kun vinde. Hvis du vil vaere med så skynd dig...der er ikke et uendeligt antal af aktier. Det er da et forsøg værd. Man ved jo aldrig om det er nyt Yahoo eventyr.
Well done!
[url=http://rsbcmogz.com/urnq/vdkw.html]My homepage[/url] | [url=http://pwrotsnq.com/ynul/xgcg.html]Cool site[/url]
af
Anonym
Well done!
My homepage | Please visit
af
Anonym
Send en kommentar