
Klokken 10.07 idag blev jeg den glade ejer af en Nintendo Wii. Jeg har lige tilbragt cirka halvanden time i selskab med den lille ny, og må sige at jeg er meget begejstret og dybt imponeret over Nintendo. Et par tanker omkring førstehåndsindtrykket.
-Interfacet er fantastisk. Kombinationen af
Wii remoten og de rene, enkle visuals giver en oplevelse af et gennemtænkt og smukt stykke arbejde. Den bedste total-produktoplevelse siden iPod, punktum. Faktisk minder hele produktet
næsten om et Apple produkt, både mht. design, emballage, kommunikation og integration. Men Nintendo har selvfølgelig altid været gode til at skabe gode, legeorienterede oplevelser.
-Indenfor den første time fik jeg sat systemet op, fik Wii'en på det trådløse netværk, satte 2000 Wiipoint ind på online kontoen (til køb af spil mv.), gik online, fik lavet mig en Mii avatar via den sjove editor (online Flash udgave
her, kiggede feriefotos fra et SD kort (med masser af sjove effekter, incl. tegn oven på billederne, puslespil lavet af videoclips osv.) og en hel del mere. Alt virkede som forventet i første forsøg.
-
Wii Sports er 100% intuitivt og 100% sjovt. Med få minutters træning kan man bokse, slå baseballs ud af stadions, spille tennis, bowle og spille en god omgang golf. Wii remoten er meget følsom og en del mere præcis end jeg havde turdet håbe på. Rubmle-feedback og lyd indbygget i Wiimoten er et scoop. Man få taktilt feedback fra controlleren når man ruller over knapper og andre skærmelementer, det er en fantastisk feature. Det føles nyt og anderledes, men fuldstændig naturligt, og det må siges at være et godt tegn.
-Skal vi nævne noget på minussiden må det være det magre indhold af online spilshoppen der kun indeholder et par håndfulde NES, Super NES, Nintendo 64 og Gamecube spil (Men Mario er der heldigvis). Desuden kan jeg ikke se at Nintendos nyhedskanal er oppe at køre endnu og MIDI/hammondorgel soundtracket i onlinebutikken kunne vi godt ha' været foruden (kan ikke se om det kan slås fra). Men det er altsammen i småtingsafdelingen.
Jeg tror man kan få pænt ondt i hånd og arm efter nogen timers spil, men som Nintendo siger, så man man bare se at
komme i bedre form.
Et 11 tal (på den gamle skala) herfra, Nintendo har formået at få 7-800 faktorer mht. design, teknologi, oplevelse og morskab til at gå op i en højere enhed, det vil de så rigeligt blive belønnet for af kunderne. Og så må jeg vist hellere se at komme tilbage til mit dagjob...
(Note. Det er indtil videre en hemmelighed her i husstanden at vi har sådan en Wii fætter, og hvis nogen skulle finde på at fortælle mit afkom nyheden, så skal jeg personligt sørge for at synderen vil opleve en hel ny anvendelsesform for Wii remoten :-)
Dejligt at den lever op til ens tårnhøje forventninger - glæder mig til at få en.
Tjek iøvrigt det fantastiske skabelseshistorie interview foretaget af Nintendo's direktør med hele teamet, http://wii.nintendo.com/iwataasks.jsp.
Mange gode lektioner på hvordan de kom frem til beslutningerne og hvilken passion og kultur det kræver.
af
Thomas Madsen-Mygdal
Fantastisk artikel, Thomas. Understreger hvordan Nintendo har fået de omtalte 7-800 faktorer til at gå op i en højere enhed ved konsekvent at træffe fornuftige designbeslutninger.
af
tveskov
Tveskov,
Jeg vil komme og besøge dig og prøve din wii. Hvornår er dine børn ikke hjemme :-)
/n
af
Hartvig
Du kigger bare forbi, er du ikke flyttet til Sy'-Fyn, så er der ikke så langt?
af
tveskov
Hej Tveskos
Jeg har også fået finger i såden en Wii. Det er en af de sjoveste spille maskiner jeg har ejet somud over min PC tæller: C64, Amiga, og en Dreamcast. Wii er 100% spille glæde.
Jeg oplevede min datter på 6 år spille bowling mod sin bedstefar på 81 år her i julen. Eneste problem er et han nu også vil ha' en Wii!!
af
Peter Leif Hansen
Send en kommentar