 Jeg har ringet til producenten Barbara Broccoli og sagt at jeg gerne vil have de 2 timer og 13 minutter af mit liv som "Die Another Day" stjal fra mig tilbage, men har endnu ikke hørt noget angående dette.
Merry Post X-Mas
Breaking news: Arla klokker. Bedst som mejerigigantens kommunikations- og blogafdeling smuttede på juleferie, bryder FlødeGate løs; Det viser sig at være umuligt at piske fløden stiv til Ris á l'amande idet der ved en fatal fejl er kommet skummetmælk i 1/2 liters Arla piskefløde. En stemning piskes op når der ikke kan piskes stivt.
Jeg går rundt med Jean-Michel Jarres Zoolook i mit hoved for tiden, ved det at jeg har fået snoet den til i et format, som kan gouteres af mp3-dimmeren i min telefon. Back in the day havde jeg de her kæmpestore Cerwin Vega højtalere forbundet til mit steroeanlæg. De kunne flytte så meget luft, at det helt af sig selv blev til en ret fysisk oplevelse at lytte til musik. Noget i retningen af mave, lever og nyrer som ekstra ører. Og det var ikke sjældent Zoolook, der fik det hele til at snurre. Det finurlige er så nu, at oplevelsen af genhøret ikke handler så meget om tonerne i mit hoved, som om den fysiske erindring, de sætter i sving. Zoolook har simpelthen i en eller anden forstand indlejret sig i mig. Oh, ja og Jean-Michel er jo en ikke sjældent omtalt herre her på kanalen.
Nu var jo så i øvrigt Europarådet ude med en påtale af det destruktive potentiale i det lave niveau i debatten i Danmark. Den kritik blev straks & pr. automatik næsegrus afvist. Point proven. For det er jo netop dét, altså automatafvisningen, som er hovedsymptomet på det destruktive og lave ved det niveau, som man kaster ord efter hinanden på for tiden. Personligt oplever jeg den direkte konsekvens af det ved, at jeg oftere og oftere må høre Cat Stevens-sange i adskillige stunder for at komme tilbage i sync, når det igen er gået for vidt.
Den sejeste gangsterfilm i historien har overraskende nok ikke særlig meget med italienere at gøre. Bevares, der ér da nogen af dem i den, men Miller's Crossing er sej af så mange andre grunde. Den er lag på lag af udsøgt ironi. Den evindeligt ævlebævlende Bernie Bernbaum sætter kronen på værket ved som jøde konstant at påkalde sig "Jesus Christ". Coen'erne har efter min ringe mening ikke nået samme højder siden, Gabriel Byrne er ikke set bedre hverken før eller siden osv. osv. Den kommer på TV2 i aften, men slutter først efter min sengetid. Det findes der heldigvis råd for.
Jubii tordner frem i statistikkerne, og de er prisværdigt ærlige om (eller ér det en strategisk "don't ask me" staging på overfladen agtig ting (noget)?), at de ikke aner hvorfor. Og så står de dér, klar med en kæmpe kampagne, hvor effekten har indfundet sig før indsatsen. I andet netnyt: Dagen genopstår i 2006 som internetavis [ via].
First Monday er hver måned leveringsdygtig i saftige titler på jævnt hen knastørre artikler med akademisk swung. Der er hård konkurrence blandt titlerne i december, men prisen går til: Ringtones, or the auditory logic of globalization. Smag på den. Globaliseringens auditiv logik. Mmmm. Og således pippede julemedhjælpen på tveskov.com sit første pip.
Der er noget cool ved at "oversætte" former i rum til former i tid med dette lille webtoy
Jeg synes det må være på høje tid at reflektere lidt over hvad HC Andersen året har betydet for mig på det personlige plan; For altid vil jeg tænke på Tina Turner når den gamle digter bliver nævnt. Af hele mit hjerte tak til HCA 2005 Fonden.
Det er vist tid til et lille Terence Mckenna citat; Five million years ago, we were an animal of some sort. Where will we be five million years from tonight? What we represent is not a sideshow, or an epiphenomenon, or an ancillary something-or-other on the edge of nowhere. What we represent is the nexus of concressent novelty that has been moving itself together, complexifying itself, folding itself in upon itself, for billions and billions of years. There is, so far as we know, nothing more advanced than what is sitting behind your eyes. The human neocortex is the most densely ramified and complexified structure in the known universe. We are the cutting edge of organismic transformation of matter in this cosmos. 
 En fyr ved navn Tony Hanna har begået en genial video der viser hvad Mac computere handler om... Se den før hans server blir lagt ned, kan ikke vare længe inden den rammer de internationale Mac.sites. Dette giver mig (igen) lejlighed til at linke til en otte år gammel gaab.klassiker (De kan da ikke allesammen være klassikere red.) : PC vs. Mac - Hvor sjovt er det egentlig? [Tidens tand har været hård ved teksten, formatteringen er ikke helt OK, sorry. Men pointerne i artiklen står for så vidt stadig ved magt, spooky] Og mens vi er i Mac-mode, så lad mig tilføje følgende til den digtale scrapbog; Mac OS 10.4 aka Tiger vil ikke gå over i historien som en af Apples finere årgange. Tigeren savner simpelthen integritet og virker mindre solid og gennemtænkt end den så ud til ved første øjekast. Apple applikationerne er ikke ordentlig koordineret hverken funktionsmæssigt eller designmæssigt. Spotlight er den nye feature jeg bruger mest, men den virker heller ikke rigtig færdigudviklet og bør integreres meget dybere i finderen (eller hvad vi nu får i 10.5). Søgefunktionerne i Finder og Mail og andre steder er ussel og lever heller ikke op til Apple standard. Dashboard virkede smart i starten og er en fin prale-funktion når Onkel PC-lover kommer på besøg, men da det gik op for mig at den eneste widget jeg brugte regelmæssigt var en Wulff/Morgenthaler comics viewer, tog jeg konsekvensen og slog lortet fra. Pantheren gav os Exposé og egentlig er det heller ikke meget jeg bruger det, dog er det handy rydde alle vinduer af vejen og komme ud på desktoppen ad den vej, men den med alle de små vinduer er osse mest til PC-envy tricks. Brushed metal er sooo 2003 og lad os håbe at Leoparden byder på total UI redesign, indtil da er Uno et must. Bollen over Ået har været at Safari er crashet uforklarigt to-tre gange i den seneste tid og hver gang tager den en del af mine settings med sig i dybet. Sååeh, jeg er da stadig en glad Mac-bruger, meen måske skulle Steviedrengen fjerne blikket et øjeblik fra de små sorte og hvide design dingenoter m. ørepropper og se at få lidt styr på de fundamentale Apple-værdier inden det for alvor begynder at gøre ondt. [Update. Der er også mange gode ting at sige om 10.4 men de er sagt n gange før. Dog skal jeg ikke klage over batteri levetid på KraftBogen, se bare her:] 
Nogen læsere der er så gamle at de kan huske Tina Kjær *? Hun lavede bl.a en reklame for Jolly Cola (Hvis nogen læsere er så gamle de ikke kan huske Jolly, så læs gaab.dk's artikel om sagen. Der er mere retro-reklame-video-download guf her og her.
"Make Bono history" kampagnen fortsætter hos "The Onion"; Rest Of U2 Perfectly Fine With Africans Starving; We had a big scare last year when [Bono's] name was put forward as the new president of the World Bank," Clayton said. "I mean, I have nothing against it, but it would just be more work for us, because we'd be left with the very challenging task of finding a new lead singer.Det eneste jeg ønske mig til jul (bortset fra fred i verden) er Google Earth til Mac, og måske er der håb...
Web design trend forudsigelser for 2006; her og her. Hvorfor vi elsker runde hjørner. Og her er et fint eksempel på runde hjørner og alt det, i 2006 må jeg se at få mig sådan et valideret CSS runde-hjørner-compliant corporate site...
Just out of meta. Stakkels Jakob Nielsen; Spoof-artiklen AJAX sucks cirkulerer som en steppebrand hen over nettet. Jakob var nødt til at dementere på forsiden af useit.com. Og alt dette blot for at jeg kan få lejlighed til at linke til en gaab.klassiker; Jakob eVangeliet. [Note. Utroligt at næsten alle hyperlinks i den ældgamle artikel fungerer endnu]
Microsoft Korea, what da f**k is going on? For 212 gang; Det bøjelige display der som enhver designstuderende har i sit portfolio, men som langt om længe ser ud til at være klar til primetime. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om det er bøjedisplayet eller det "intelligente" køleskab med display der er vor tids mest fortærskede "fremtids" koncept.
Jeg er godtnok lidt vild med Protopage, det er da totaaalt Web 2.0 dét dér. Vil også spå Consumerist.com webloggen en stor fremtid.
Først kom 43 Folders og så kom 43 forslag men der er ikke meget Getting Things Done over sidstnævnte, for fire timer efter lanceringen var sagen stort set lagt død. Det virker nu også som dårligt proces- og informationsdesign at melde ud at alle 43 forslag er én samlet pakke. Kommisionen burde hellere have lavet 80-100 små modulære forslag som kunne bygges sammen og kombineres på kryds og tværs i bedste LEGO stil. Så kunne politikerne have leget sig frem til fremtidens kreative velfærds systemer og dermed få en konstruktiv debat ud af det, istedet for en velfærds-supertanker lavet af pap og ingen kaptajn på broen.
 Burde Organic ikke fusionere med FON...? Hugh har en god opsummering af Lesblogs i punktform. Podcasts are soo twenty minutes ago, nu er det BodCasts der styrer (Not Safe For Wörk)
Måske slipper du for at læse 59 sider på dansk om folksonomier på Kommunikationsforum. Nedenstående er muligvis nok; Følgende videnskabelige analyse diskutere (sic.) folksonomis styrker og svagheder med fokus på hvordan brugerne skaber viden om viden. Casen er det social bookmarking system Del.icio.us. Glem alt om brugerskabt metadata. Det er en romantisk drøm.[...]
The wisdom of the crowd er dog ikke mere vis en flokkens medlemmer, og, som vi har set, afspejler konstansen over tid ikke en konsensus af reflekteret betydning, men en konsensus om at investere færrest mulige kognitive resurser. Alt andet er en romantisk og illusorisk ide om den fremvoksende intelligens, som denne undersøgelse pa? ingen ma?de kan bekræfte. Uden at være ekspert på området (og hvem er egentlig det) tror jeg forfatterne har kvajet sig lidt ved at tage udgangspunkt i en af de absolut mest populære tagging baserede sites nemlig del.icio.us der selvsagt har den laveste kvalitet af metadata bl.a pga. mange uengagerede brugere (casual users) og lav bruger-involvering ("det er et eller andet åndsvagt bookmark jeg tagger, hvor mange sekunder/hjerneceller gider jeg at smide efter det?". Når man ser hvad der blir gjort med tags f.eks på fotosites bliver billedet lidt mere nuanceret. Eller hvad?
Mit første håndkodede Z80 assembler program var en udgave af Conway's Game of Life og derfor er det forbundet med en vis mængde nostalgi at beskue Life vs. Life. Fornemmelsen af at der var en form for kriblende "liv" inde i min ZX Spectrum hjemmecomputer glemmer jeg aldrig. IP-telefoni på den ufede måde med Cybercity. Og nu vi er ved emnet, så synes jeg Kim Bach gjorde et godt job mht. at portrættere Janus Friis i Euroman (som stadig ikke har et website after all these years). Artiklen indeholder et længere (og sjovt) citat fra Mr. Funza's weblog.
 Anmeldelse: Albummet "Near at a distance" med LohJeg tror ikke det er tilfældigt at hele tre af numrene på albummet har titler som rummer en form for sprogmæssigt paradoks i sig; "A voyeur's voyage", "Near at a distance" og "Amazing maze". Både musik og tekster bevæger sig modigt på den smalle sti mellem banalitetet og forudsigelighed, men Loh formår i al overvejende grad at styre sig stilsikkert og succesfuldt gennem et terræn der genlyder af fjerne, jazzede ekkoer af både Beatles, REM og Bamses Venner der mødes i stearinlysenes skær sammen med en strygersektion og en distinkt klaverlyd og vokal. Det er musik der ligger et godt stykke fra det der normalt kommer ud af PowerBook'en her på kanalen. Men alligevel sneg flere af numrene sig ind på mig efter et par gennemlytninger; "The best thing" er nok det mest catchy nummer med mindelser om Lars H.U.G. - Lisa Ekdahl duetten "Backwards". Også "Misty Medley" og "A girl in love" holder til længere tid i heavy rotation og der er dømt klart P4 hitpotentiale flere steder. De to kvindelige tekstforfattere formår begge at hæve sig over klichéerne selvom det forgår på et ligefremt og ukrukket engelsk. "Searching for something not stolen but made" synges der et sted og eftersøgningen lykkedes. "Near at a distance" er et album som svinger umærkeligt mellem det enkle og det komplekse, og som rummer en stor musikalsk spændvidde der dygtigt holdes sammen af Jens Lohmann og kompagni. Den sømansangsinspirerede "I love you" (Ingen bonuspoint for original titel til en sang om kærlighed dér) blev jeg aldrig gode venner med og coverversionen af ABBAs "The winner takes it all" er lidt for meget "Fältskog med fuldskæg" for min smag. Men som helhed har det været en fin oplevelse at stifte bekendtskab med "Near at a distance". Så istedet for at købe Absolute Golden Hits Collection Volume XXVII til onkel i julegave var det måske værd at investere i Loh's album som kan bestilles via websitet. Men tag ikke min stærkt subjektive ord for gode varer, takket være internettets magiske muligheder kan du selv lytte til smagsprøver lige her.
Mange kender nok den med at vågne fem minutter inden vækkeuret ringer, og nu kan fænomenet forklares videnskabeligt... Nedenstående afsnit fra George Dysons Turing's Cathedral tekst bliver ved med at hjemsøge mig; For 30 years I have been wondering, what indication of its existence might we expect from a true AI? Certainly not any explicit revelation, which might spark a movement to pull the plug. Anomalous accumulation or creation of wealth might be a sign, or an unquenchable thirst for raw information, storage space, and processing cycles, or a concerted attempt to secure an uninterrupted, autonomous power supply. But the real sign, I suspect, would be a circle of cheerful, contented, intellectually and physically well-nourished people surrounding the AI. There wouldn't be any need for True Believers, or the downloading of human brains or anything sinister like that: just a gradual, gentle, pervasive and mutually beneficial contact between us and a growing something else. This remains a non-testable hypothesis, for now. The best description comes from science fiction writer Simon Ings:
"When our machines overtook us, too complex and efficient for us to control, they did it so fast and so smoothly and so usefully, only a fool or a prophet would have dared complain."En mere præcis beskrivelse af Google skal man vist lede længere efter.
Glem "Blogs are conversations" that's so twenty minutes ago, nu er det business porn der styrer. Eller noget. Ouch; At være unik, ligesom alle de andre. Nokia N80 ser ud til at være en funky lille fon.
Fremtidens vindere er dem der er gode til at ignorere flest mulige ting når det gælder medier og "stuff" omkring os. Så jeg skal hermed undlade at nævne Podhead og meningsdanner.dk.
 Jeg er stadig bange for netavisernes flashbannere. Som en ko der har rørt elhegnet én gang for meget, lister jeg mig forsigtigt ned over dagbladenes online forsider. Altid bange for om jeg ved et uheld kommer til at aktivere soundtracket fra Ørnen, fjolset fra Nykredit eller en anden overgearet videoreklame for en bil eller ugens filmpremiere. Tak kære aviser/annoncører for at behandle os som 1999-kvæg, mon ikke der falder en award af til en af jeres innovative responsskabende møgkampagner?
 I anledning af osv. skal Alexanderbands julesektion fremhæves ligesom der vist er tradition for at linke til Analog Jul på denne tid.
Mygdal skriver at man (han?) burde have en personlig blogger assistent. R U kidding, jeg holdt som bekendt op med at blogge i Juni 04, og lige siden har arbejdet været outsourcet til et SWAT team af indiske ghostbloggere (Hello from Bangalore eds. note) der via Skype noterer mine guldkorn ned løbende. It aint perfect, men bedre end ingenting. Der er forventelige bitchslaps til det kommende danske Flash-banner bonanza award show her og her. Et reality check på MIT's 100$ laptop fundet via 37s der nu igen har kommentarer på de fleste indlæg, thank God. Street cred point for milisekund nedtælling til blogpauseophør hos webmercial.
| 
Send en kommentar